Ocean stellet kan sammensættes med andre dele af vores stentøj, i andre farver. Den mørkere glasur giver bordet en helt speciel karakter, og kan sættes til lyse eller mørke farver af glas eller servietter.
Stellet er meget velegnet til konfirmationer, bryllupper, sommerfester, og ikke mindst julefrokoster og andre begivenheder i efteråret. Mange af vores kunder vælger dette stel, blandt andet, hvis der til festen serveres mad i “family style”. Stellet kan lejes i middagstallerken eller skål.
Guldbestikket komplementere ocean stellet og giver en meget fin varme og gylden tone til det dybe petroleumsfarvet stel. Sølvbestikket passer også smukt ind, hvis der ønskes et mere cool , rustikt look. Det er populært at sætte vinglas fra Stölzle til og hertil et af vandglassene fra Broste i smoke. Det giver en lethed til stellet at vælge nogle elegante og tyndere glas. Da tallerkenen er i en mørk tone, er det en god ide at lette det med klare glas til forår og sommer. I efteråret er det derimod fantastisk at sætte de mørke glas til. Hørservietten i sand eller natur er et musthave til stellet og fuldender looket i borddækningen.
Stellet er også velegnet til social dining, da det kan kombineres med stentøj i andre farver som sage stellet og nature stellet. Derudover er det også godt til events og andet hvor man gerne vil ramme et bestemt univers eller farve.